Beretninger om plastikoperationer i Prag
Beretninger om alle historier
Pauline Field
Libby Babbage
Roslyn fra Stockport
Michelle glamour model
Vanessa Myers
Susie C.
Teresa Cusack
...alle beretninger
Takkebreve
Miss Patel
Joanne
Clair Westbrook
Elizabeth Stokes
Julie Osborne
Kerry Watts
Karen Sharpe
Sarah Dunne
Pamela Smith
Tina Johnson
Dawnette
Marni
Lesley
Jay Jay
Kerrie - Anne
Raine
Michelle
Sandra
Andy
Julie
Peter Carlson
Cryste
Kathy Watts
Peter Hedges
Teresa McCall
Jane Padmore
...alle beretninger
CHAT MAGAZINE ARTIKEL
.pdf version
Lille version (1.58MB - velegnet til computerskærm)
Stor version (4.50MB - velegnet til print i høj kvalitet)
TV-DÆKKENDE VIDEO
ITV Anglia - før
Anglia Tonight - før (.mpg, 01:20, 6.9MB)
ITV Anglia - under og efter
Anglia Tonight - efter (.mpg, 01:46, 9.1MB, inkluderer interview med Libby Babbage; mest dækkende presseomtale)
BBC - før
BBC Look East - før (.mpg, 00:51, 4.3MB)
BBC - efter
BBC Look East - efter (.mpg, 00:51, 4.4MB; imponerende resultater fra alle vinkler)
BBC DÆKKEDE DET HELE...
...og vi dækkede BBC
NÆRMERE KIG PÅ
Paulines behandling
Ansigtssmerter! I sidste ende var det det hele værd...
Af Pauline Field, 52, fra Luton, Bedfordshire
I Februar, deltog Chat læser Pauline Field i vores "Vind et ansigtsløft" konkurrence. Hun skrev et digt om hendes "slappe ansigt" and "posede øjne." I valgte hende som vinder af konkurrencen. I April fløj Pauline så til Prag i Tjekkiet, betalt af Europa International, for at få glattet alle rynker, folder og poser ud. Her er hendes historie.
Dagbog over Paulines ansigtsløft.
Lørdag d. 19. februar
"Jeg tager den!" råbte mit barnebarn, 3, da posten kom gennem døren.
"Jeg er Postmand Per!" grinede han, og rakte mig stakken af konvolutter. Regninger, regninger, regninger "Hov, hvad er det?" mumlede jeg, mens jeg kiggede på en hvid, enkel kuvert.
Jeg åbnede den.
Foroven stod der "Chat" på toppen.
"Kære Pauline" begyndte jeg langsomt at læse. "vi er glade for at kunne fortælle dig, at du er vinderen i vores konkurrence " Vind et ansigtsløft!"
Jeg kunne næsten ikke læse mere, jeg begyndte at skrige højt.
"David!" jeg råbte på min mand. Mine døtre Karen, 23, og Laura, 21, kom også løbende.
"Jeg skal have et nyt ansigt!" Jeg blafrede med brevet.
Søndag d. 20. Februar
"Vil du ikke snart lægge røret på?" sagde min mand, "vi kunne snart betale for den ansigtsløftning med de penge du har brugt på telefonopkald!"
Jeg havde ringet til venner og familie for at fortælle dem om de gode nyheder.
Da jeg lå i sengen om aftenen, begyndte jeg at blive lidt bekymret. Man hører så mange forfærdelige historier omkring plastikkirurgi. Hvad nu hvis jeg slet ikke vågnede efter operationen, hvad nu hvis jeg vågnede under selve operationen?
"Jeg fik slet ikke sovet den nat " Jeg fortalte det til min mand den næste dag.
"Vær ikke bekymret - disse kirurger ved hvad de gør" smilede han.
Så ringede telefonen.
"Hej, det er Libby Babbage fra Europa International," sagde stemmen i den anden ende.
Det var firmaet, som skulle arrangere det hele!
"Jeg er så glad fordi du ringede" sagde jeg og begyndte at bombardere hende med alle de spørgsmål jeg havde.
Libby var så god og fjernede al min frygt. Den næste nat sov jeg trygt.
Lørdag d. 2. april
FØR
"Du vil ikke tro det - jeg blev stoppet på gaden igen!" grinede jeg, da jeg kom hjem.
Konkurrencen om "Vind et ansigtsløft" og at jeg var vinderen, havde spredt sig og jeg var næsten blevet en lille berømthed i vores nabokreds!
Denne aften begyndte jeg at pakke til turen til Prag.
"Jeg tog denne her natkjole med ", sagde Karen, da hun kom senere på aftenen "Jeg tænkte den var lettere at få på - du ved, med alle de blå mærker og hævelser."
Jeg kiggede på en stor hvid natkjole.
"Tak," svarede jeg. Gjorde jeg nu det rigtige?
Søndag d. 3. april
"Så ses vi om en uge, skat," sagde min mand, mens han var på vej ud med golfudstyret.
Intet kunne holde David væk fra en 18 hullers golfbane - selv ikke hans kone, som skulle udenlands til en stor operation!
"Held og lykke," sagde Laura, da hun tog af sted på arbejde hos en kosmetolog. Hun arbejder hele tiden, den pige.
Der var bare mig, Karen og Amarni da bilen dukkede op. "Du skal nok klare det," smilede Karen.
"Farvel bedste," sagde Amarni og gav mig et kys.
"Vi ses snart," snøftede jeg og forsøgte at skjule mine tårer.
Jeg havde ikke forventet at jeg ville blive så berørt - det var bare en ferie, trods alt. Det var i det mindste det jeg fortalte mig selv.
Mandag d. 4. april
Jeg kunne næsten ikke vågne - sengen på mit hotelværelse var alt for komfortabel og så var der så stille. Jeg skulle til en undersøgelse denne morgen.
"Der er et lille problem i din venstre side af dit hjerte ," sagde den tjekkiske læge på engelsk.
Hvad?
"Dine vener er tillukkede, men så længe du ikke begynder at ryge, dyrke vægtløftning eller lignende, skulle du ikke få problemer."
Nå, jeg havde nu ikke planlagt at begynde at ryge, og hvad vægtløftning angår - glem det!
Jeg skulle opereres i morgen. Min mave begyndte at lave oprør. "Har du det godt?" spurgte Karen, en anden patient.
Hun var også indlogeret på samme hotel og vi besluttede at tage ud på lidt sightseeing i Prag.
Da vi gik over den flotte Charles Bro, fortalte jeg hende om min frygt.
"Du kan altid sige, du har fortrudt", smilede hun.
"Aldrig i livet", svarede jeg. "Jeg ønsker mig brændende denne behandling!"
Denne aften tog jeg en sovepille - jeg ville være udhvilet til den store dag!
Tirsdag d. 5. april
Da jeg vågnede, var jeg fuldstændig rolig.
Nu skete det!
John Babbage fra Europa International hentede mig på hotellet og kørte Karen og mig til klinikken, ca. 15 min. kørsel.
"Er du begyndt at skabe ny mode?" grinede Karen og John på klinikken.
Kirurgen havde sat mit hår fast i små totter, for at holde det væk fra mit ansigt. Jeg så åndssvag ud, men latteren fik mine tanker væk fra operationen. Jeg blev opereret kl. 08.30, det skulle vare omkring 3 timer. Det næste jeg husker, var at jeg vågnede og følte det som om mit ansigt tilhørte en anden!
"Argh!" gryntede jeg gennem bandagen.
Mit hoved var så tungt, jeg kunne ikke sidde uden hjælp.
"Prøv at få sovet lidt" sagde sygeplejersken og jeg døsede hen igen.
Torsdag d. 7. april
Efter at have tilbragt to dage i sengen og spist moset banan, var det tid til at få min bandage af.
Medens lægen tog dem af, følte jeg en stor lettelse.
"Vil du ikke se?", spurgte lægen Peter Hayduk og rakte mig et spejl.
Hvilket chok.
Jeg havde to sorte øjne og blå mærker over det hele og mit ansigt var så hævet.
Allerede nu kunne jeg dog se forskellen. Jeg havde ingen rynker. Jeg var så spændt!
Om aftenen, på hotellet, var der nogle italienske studenter, som larmede meget. Iført min store hvide natkjole og ansigtet dækket af bandage, stormede jeg ud på gangen.
"Shhh!" sagde jeg, mens alle kiggede forundrede på mig. Jeg havde sikkert lignet et spøgelse fra en eller anden gyserfilm!
Fredag d. 8. april
Denne aften ankom min mand, for at tilbringe nogle dage med mig.
"Guuudd, du ligner en der har gået 10 runder med Mike Tyson!" sagde han. "Gik det ellers godt"
"Fine," svarede jeg "bortset fra det lille problem med mit hjerte. Jeg blev stadig opereret, men vi kan ikke dyrke nogen form for sex mere!"
Du skulle have set hans ansigt!
"Det var bare en joke!" grinede jeg og gav ham et klem.
Folk gloede på os, når vi gik på gaden - de troede nok, jeg havde fået klø af ham!
"Hvorfor dækker du dig ikke lidt mere til?" spurgte Karen. Hun lignede Audrey Hepburn med det store sjal, hun havde viklet om hovedet. Jeg var ligeglad. "Jeg ser jo alligevel ikke disse mennesker igen", grinte jeg. Det var fordelen ved at være i et andet land.
Fredag d. 15. april
Jeg kiggede i spejlet inden vi forlod hotelværelset. Pragtfuldt!
De blå mærker var næsten væk og jeg så 20 år yngre ud. Jeg var lidt trist at forlade Prag. Jeg havde haft en dejlig tid her, men nu kunne jeg ikke venter med at komme hjem og vise mit nye ansigt.
"Hvad tror du pigerne vil sige?" spurgte jeg David, mens vi checkede ind i lufthavnen. "Du ved de elsker dig uanset hvad" svarede David.
"Det ved jeg - men nu elsker jeg også mig selv!" grinede jeg.
"Mor, du ser pragtfuld ud!" råbte pigerne, da jeg kom hjem.
Her stoppede det ikke. Folk kiggede på mig - fremmede - og det var ikke fordi jeg lignede én der var blevet ramt af en bus!
Lørdag d. 16. april
EFTER
Jeg tog ind til byen med mit nye look. Jeg vidste ikke jeg kendte så mange mennesker. Alle stoppede op og gav mig komplimenter. De kunne næsten ikke tro hvor godt resultatet var blevet og at jeg så meget yngre ud.
"Godt gået!" sagde de. "Hvor var det modigt!". De fleste ville vide om det gjorde ondt.
"Uden smerte vinder du intet!" grinede jeg. Jeg følte, at nu havde jeg et ansigt som matchede min krop og mit sind.
Til Europa International og alle på klinikken, som behandlede mig så godt - jeg kan ikke takke jer nok.
Dette gælder også alle Chat læserne, for at stemme på mig og sende mig til Prag - I har ændret mit liv!
Se også